Ante Rebic har fået styr på fremtiden.
Den kroatiske offensivspiller har stået uden klub, siden han brød med Lecce tidligere på sommeren, men nu fortsætter karrieren i Hajduk Split.
Rebic har skrevet under på en aftale, som gælder frem til sommeren 2026.
Den 31-årige kantspiller har tidligere tørnet ud for blandt andre Eintracht Frankfurt og AC Milan.
I Frankfurt blev det til 25 mål og 12 oplæg i 100 kampe, mens han i AC Milan scorede 29 gange og lagde op til 17 i 123 kampe.
Han var med til at vinde Serie A med AC Milan i 2022.
På det kroatiske landshold nåede han 42 kampe med tre mål til følge. Rebic var en del af truppen, som vandt sølv ved VM-slutrunden i 2018.



Hajduk Split
1. Division



































