Marokko indleder søndag sit VM-eventyr, når Brasilien venter i første kamp.
Ved seneste VM i Qatar nåede landet semifinalen, og derfor kan der være store forventninger til holdet.
På et pressemøde inden opgøret blev Marokko-anfører Achraf Hakimi spurgt ind til, om holdet vil gribe kampen an som underdogs.
Det afviser den rutinerede PSG-spiller og slår fast, at der ikke findes favoritter ved VM.
- I en kamp som denne, i en turnering som VM, er der ingen favoritter, siger han ifølge FIFA.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er 50-50. Det kommer an på de mindste detaljer, hvilket hold der er mest klinisk. Vi håber, det bliver os.
Den 27-årige PSG-spiller har spillet 96 landskampe for Marokko.
Udover Marokko og Brasilien er Skotland og Haiti ligeledes i gruppe C.
Kampen fløjtes i gang søndag klokken 00.00 mellem Brasilien og Marokko.

VM Morgenbriefing: USA leverede varen
Hattrick | Afsnit 102Canada sikrede sig det første VM-point i landets historie, mens USA leverede en magtdemonstration i deres VM-åbner mod Paraguay.
Læs mere
FIFA VM
Brasilien
Marokko




































