Norge Eliteserien -HamKam-spiller tiltalt i alvorlig sag: 'Dræb ham'
2025-10-20 11:27:19
Foto: HamKam

HamKam-spiller tiltalt i alvorlig sag: 'Dræb ham'

HamKam-spilleren Eron Gojani er tiltalt for medvirken til vold og står nu frem og beklager nogle opsigtsvækkende beskeder på Snapchat.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 26. runde

FT

KBK

1 - 3

H-K

Den norske klub HamKam er blevet ramt af en særdeles alvorlig sag.

HamKam-spilleren Eron Gojani er blevet tiltalt for medvirken til legemsbeskadigelse, og han står nu frem i et interview med Hamar Arbeiderblad og fortæller sin version af sagen.

I maj blev en 16-årig mand stukket med kniv, og Gojani er tiltalt for at medvirke til episoden via beskeder sendt på det sociale medie Snapchat.

18-årige Eron Gojani skrev således beskeder til en ven på Snapchat, hvor han blandt andet skrev “drømte bare om at dræbe ham” og “dræb ham på den mest smertefulde måde muligt” om den 16-årige mand.

Offeret i sagen overlevede, fordi han hurtigt fik livreddende behandling.

- Det har aldrig været meningen, at noget sådan skulle ske. Jeg beklager, siger Gojani til Hamar Arbeiderblad.

- Jeg har fuld forståelse for, at politiet og andre ser det sort på hvidt, for det er jo det, der står der. Det lægger jeg mig helt fladt ned for. Jeg forstår det virkelig godt. Men det er slet ikke sådan, beskederne er ment.

I samme ombæring er en mand tiltalt for drabsforsøg efter et angreb med flere knivstik. Hovedtiltalte i sagen forklarede i vidneskranken, at beskederne fra Gojani ikke havde nogen indflydelse på handlingen.

I alt er seks personer tiltalt, og alle nægter sig skyldige.

Eron Gojani har spillet to kampe i Eliteserien for HamKam i denne sæson, men har ikke været i kamp, siden sagen så dagens lys i norske medier. Han sad dog på bænken i søndagens kamp mod Vålerenga.

Statsanklager Christer Gangsø har nedlagt påstand om 88 timers samfundstjeneste for den norske HamKam-spiller.

Dommen ventes at komme den 28. oktober.

HamKam har i skrivende stund ikke reageret på Eron Gojanis interview.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 26. runde

FT

KBK

1 - 3

H-K

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce