Hans Henrik Andreasen har en stor stjerne i Esbjerg fB qua den aktive karriere, hvor det blev over 300 kampe for den vestjyske klub.
Nu er den 44-årige Andreasen tilbage i Esbjerg fB, da han er blevet ansat som individuel træner i klubbens ungdomsafdeling.
Hans Henrik Andreasen siger til bold.dk, at han kan give Esbjerg-talenterne noget ekstra gennem sin store erfaring.
- I første omgang er jeg blevet enig med EfB om individuel træning fa U14- til U17-årgangene. Så er der noget morgentræning, som de har i mange andre klubber på eliteniveau, og det er to gange om ugen, og det er jeg tilknyttet.
- Der er primært individuel træning, og så skal jeg lære spillerne at kende på træningsbasis og i kampe en gang imellem, siger Hans Henrik Andreasen til bold.dk.
Hvad betyder det at hjælpe Esbjerg?
- Det betyder da rigtig meget. Akademiet og eliten er to forskellige ting. De træner to forskellige steder. Akademiet interesserer mig rigtig meget, da jeg har med individuel træning at gøre hos mit eget akademi HH Academy.
- Jeg har også set, at jeg kan rykke rigtig mange spillere, der kan være brugbart på højere niveau. Det er mine ønsker og tanker med det her. Nu skal jeg arbejde med spillere på det højeste niveau i EfB (på ungdomsniveau, red.), så det glæder jeg mig rigtig meget til, så jeg kan presse dem ekstra.
Flere EfB-spillere på ungdomslandshold
Hans Henrik Andreasen mener, at Esbjerg har en stor talentmasse, og han ser et stort potentiale, men det kan blive endnu bedre.
- Det er selvfølgelig et par spillere på akademiet, der er inde omkring ungdomslandsholdene og future-landsholdene hos DBU. Så det er selvfølgelig nogle spændende spillere, men jeg tænker, at vi skal have flere fra Esbjerg til at blande sig omkring de bedste i Danmark.
Selvom Hans Henrik Andreasen er tilbage i Esbjerg, så kommer han ikke til at hjælpe førsteholdet.
- Nej, det er slet ikke på tale. Senest, jeg var holdtræner, var, da jeg havde mit 2. divisionshold i Sydvest. Det er en tre år siden, så det er lidt tid siden.
- Jeg er med inde over et par andre hold på lavere niveau via mit akademi. Det er jo de individuelle aftaler med dem. Min primære aftale med EfB lyder på, at jeg skal være individuel træner i ungdomsrækkerne.
Esbjerg-ikonet glæder sig dog over, at den vestjyske klub har tur i den øjeblikket i 2. division. Lige nu topper Esbjerg rækken.
- Resultater på førsteholdsfodbold i Esbjerg på Blue Water Arena betyder rigtig meget for byen, tilskuere og fans samt hos mig og hos akademiet.
- Det har en kæmpe effekt på hverdagen på daglig basis. Vi har stadigvæk førstepladsen. Hvis det står til mig, skal vi hurtigst muligt tilbage, og det skulle være allerede i den seneste sæson, men forhåbentlig sker det i denne, siger Hans Henrik Andreasen til bold.dk.
Esbjerg skal næste gang i aktion mod HIK 8. oktober.

Esbjerg fB































