


FC Fredericia var ubesejret, siden 3F Superligaen blev genoptaget efter vinterpausen.
Her er det blevet til en enkelt uafgjort og tre sejre. Og én af de sejre var mod Randers FC.
Fredag aften skulle kvalifikationsspillet så sparkes i gang på Monjasa Park, hvor netop Randers FC kom på besøg, som de rødblusede har haft godt styr på i denne sæson.
Det blev dog ikke til endnu en succeshistorie. Oprykkerne fra Fredericia kom ned på jorden igen efter en ellers fantastisk periode, da de led et 0-3-nederlag til kronjyderne.
Ifølge FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, så kom nederlaget på baggrund af dumme fejl og kvalitet fra gæsternes side.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi taber fortjent til Randers.
- Vi giver to dumme mål væk, hvor Green laver en stor fejl, men vi dækker også dårligt op på den første scoring, og efter de to scoringer var kampen reelt set lukket.
- Randers er et stabilt og godt hold, og de formår at lukke os ned på de sidste 20-30 meter, hvilket gjorde, at vi havde meget få afslutninger, fortæller Michael Hansen.
Fredericia kom dog ellers bedre efter det i anden halvleg, hvor man forsøgte at tænde et lille håb med en reducering.
Og det lignede så også, at den kom efter en scoring af Friday Etim, men kort efter blev der dømt et frispark til Randers-spilleren, Daniel Høegh.
Det blev derfor endnu en VAR-situation, som ikke gik Fredericias vej i denne sæson. Det bekymrede cheftræneren sig dog ikke om efter kampen.
- Jeg ved ikke, om jeg ser den, men det gør dommeren, og det er det, jeg skal forholde mig til.
- Det var vores chance for at komme tilbage i kampen. Der sker nemlig ting, når sådan en reducering kommer så sent i en kamp.
- Det var ikke sikkert, at det havde været fortjent, men det havde været vores chance.
- Scoringer forandrer kampe, og det var vi ikke dygtige nok til i løbet af kampen. I dette tilfælde var der så frispark, og det har jeg egentlig ikke så meget at sige til, at han valgte at gøre, afsluttede Michael Hansen.
Fredericia tabte dermed deres første officielle kamp i 2026, og det gjorde kun kvalifikationsspillet endnu mere spændende og tæt.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Randers FC
FC Fredericia
3F Superliga





































