Frank Ilett har efterhånden groet sig en solid manke.
Siden oktober 2024 har han ladt sit hår vokse ufortrødent, fordi han dengang gav sig selv en udfordring om først at lade sig klippe, når Manchester United vandt fem kampe i streg.
Tirsdag var der håb for den langhårede fan, da United med en sejr over West Ham ville bringe sig op på fem vundne kampe i streg og dermed bringe udfordringen til ende, men som bekendt sluttede opgøret 1-1.
Således er Ilett skudt tilbage til start med sin challenge, der siden har været genstand for spekulation, i forhold til om det påvirker spillertruppen hos de røde djævle.
Nu fortæller Matheus Cunha, at den virale udfordring i hvert fald af og til er et taleemne på de indre linjer i United.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det sker i et interview med DAZN.
- Folk går mere op i at få fem sejre i streg på grund af frisuren end at få 15 point. Jeg bekymrer mig mest om de 15 point.
- Jeg er fuldkommen ligeglad med hans (Frank Iletts, red.) frisure. Vi taler af og til om det, men det er ikke noget, der motiverer os. Vi synes ikke, det er cool, siger Cunha.
Manchester United spiller først igen den 23. februar, hvor Everton venter på udebane.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Manchester United
Premier League































