2025-08-21 21:26:16

Hård Gala-melding: Klubber kontakter vores spillere illegalt

I en meddelelse skriver Galatasaray, at man ikke vil finde sig i, at klubbens spillere kontaktes, når man allerede har afvist givne tilbud. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Lig - 3. runde

FT

KAY

0 - 4

GAL

Galatasaray er kommet med en opsigtsvækkende melding. 

Den tyrkiske storklub har på sin hjemmeside offentliggjort et skriv, hvor man kritiserer udefrakommende klubber, der angiveligt har begået en række FIFA-overtrædelser. 

Galatasaray skriver blandt andet, at nogle af klubbens spillere er blevet kontaktet uden om ledelsen, selvom de er på kontrakt hos mesterholdet.

Man har desuden meldt de ‘nødvendige advarsler’ til relevante myndigheder, lyder det. 

Du kan læse hele meldingen herunder

Artiklen fortsætter efter billedet

SüperLig -Hård Gala-melding: Klubber kontakter vores spillere illegalt
Foto: Yasin Akgul/AFP/Ritzau Scanpix

- Vi har fulgt de seneste transfernyheder om vores spillere tæt, skriver Galatasaray på klubbens hjemmeside. 

- Hver eneste spiller i vores trup er en værdifuld ressource for klubben. Deres præstationer på banen samt deres engagement og dedikation bringer glæde til alle Galatasaray-tilhængere. 

- Dog må vi beklageligvis meddele, at nogle klubber, trods gentagne afvisninger af deres tilbud, har afholdt uautoriserede møder med repræsentanter for vores kontraktbundne spillere – i strid med FIFA’s regler. Disse handlinger er en klar overtrædelse af fodboldens etik og internationale regler. 

- Galatasaray har ikke forholdt sig tavs over for sådanne uetiske kontakter, der har til formål at underminere vores spilleres vilje og ro. Vi har sendt de nødvendige advarsler til de relevante myndigheder. Vi vil understrege, at vi vil følge denne proces med den største beslutsomhed. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Lig - 3. runde

FT

KAY

0 - 4

GAL

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce