20-årige Conrad Harder forlod i sommerens transfervindue Sporting for at skifte til RB Leipzig.
- Det er selvfølgelig noget helt andet. Den portugisiske liga er lidt noget andet end Bundesligaen, så jeg skulle selvfølgelig lige vænne mig til det og synes, at jeg har vist mig rigtig godt frem på træningsbanen, siger Harder til Viaplay.
Den tidligere FCN-spiller står noteret for otte kampe i Bundesligaen, men den samlede spilletid på 90 minutter afslører, at det primært har været korte indhop.
- Vi har vundet en masse kampe, som er godt for holdet. Selvfølgelig skal jeg have lidt mere spilletid snart, men det skal nok komme, og jeg viser mig godt frem til træning og får ros der, så jeg glæder mig til at arbejde videre.
Artiklen fortsætter efter billedet

23-årige Romulo har været foretrukket i angrebet, og brasilianeren står noteret for fire mål og tre oplæg i ti kampe.
Conrad Harder havde regnet med flere minutter på nuværende tidspunkt.
- Selvfølgelig havde jeg det, men det er svært, når man vinder fodboldkampe, og angriberen scorer lidt mål, men selvfølgelig havde jeg da regnet med lidt mere spilletid. Men det skal nok komme. Jeg er hele tiden sulten på træningsbanen.

CL-millioner kan forgylde AGF: Historiens største
Hattrick | Afsnit 171Dagens Hattrick starter med et lidt skrattende opkald til Baku, hvor Bolds udsendte giver en optakt til AGF's kamp mod Sabah. Økonomien kommer i fokus.
Læs mere
RB Leipzig
Bundesliga




































