




Niels Frederiksen står formentlig med en skuffet følelse efter torsdagens udekamp mod Rayo Vallecano i Conference League.
I første halvleg kunne den danske cheftræner se sine tropper fra Lech Poznan levere varen og bringe sig på 2-0, men efter pausen gik det galt.
Her formåede hjemmeholdet at slå tilbage med tre scoringer og dermed snuppe alle tre point med en 3-2-sejr.
Lech Poznan tog føringen efter bare 11 minutters spil, da Luis Palma pandede et veltimet indlæg i mål.
Seks minutter før pausen blev skidt til værre for hjemmeholdet. Gæsternes Antoni Kozubal udbyggede til 2-0 med en flad afslutning, som hjemmeholdets keeper Augusto Batalla formentlig er skuffet over, at han ikke gjorde mere ved.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter pausen reducerede Isi Palazon til 1-2 i det 58. minut, hvor han gled bolden i mål efter et indlæg.
Det lignede længe, at det ville forblive ved 1-2, men i det 83. minut dukkede indskiftede Jorge de Frutos op og sendte hjemmeholdet på 2-2 til stor begejstring for størstedelen af fansene på Campo de Futbol de Vallecas.
Dybt inde i overtiden gik det fuldkommen galt for gæsterne, idet Alvara Garcia fuldendte Rayos comeback med en scoring til slutresultatet 3-2.

Lech Poznan
Rayo Vallecano
Conference League



































