England blev buhet ud af Wembley efter 0-1-nederlaget til Island i EM-generalprøven.
Det var også lidt af et pivringe resultat for en af EM's helt store favoritter. Og skal nationen leve op til de tårnhøje forventninger, så skal der andre boller på suppen.
Det ved Harry Kane godt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det her kan være et 'wake-up call' for os alle. Vi må indse, at det ikke bliver så let, som folk tror. Der er meget arbejde at gøre, fortalte han til BBC efter kampen og fortsatte.
- Jeg tror, at der er nogle ting, vi skal forbedre, helt sikkert.
Southgates tropper er i EM-gruppe med Slovenien, Serbien og Danmark og lægger fra land 16. juni mod Serbien.

EM
England




























