2022-04-22 22:20:45

Hattrick og to Wind-mål i Mainz-ydmygelse

Wolfsburg og Jonas Wind tog et stort skridt væk fra nedrykningspladserne, da de vandt 5-0 over Bo Svenssons Mainz med Marcus Ingvartsen på holdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 31. runde

FT

WOL

5 - 0

MAI

8'
10
Jonas Wind
Mål
23'
10
Niklas Tauer
Rødt kort
24'
20
Max Kruse
Mål på straffe
35'
30
Max Kruse
Mål
42'
40
Jonas Wind
Mål
45'
50
Max Kruse
Mål

Wolfsburg og Mainz krydsede klinger fredag aften på Volkswagen Arena.

Begge hold havde danskere med i startopstillingen, da Jonas Wind startede for hjemmeholdet, mens Bo Svensson havde fundet plads til Marcus Ingvartsen på Mainz-holdet.

Det var to hold, der gik ind til kampen på hver deres måde.

Hjemmeholdet kæmpede for vigtige point i jagten på at komme væk fra nedrykningsdramaet, mens udeholdet lå solidt plantet i midten af rækken.

Derfor var det måske også Wolfsburg, som kom bedst ud til kampen.

Allerede efter otte minutter var Lukas Nmecha tæt på bringe hjemmeholdet foran.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Hattrick og to Wind-mål i Mainz-ydmygelse
Foto: Swen Pf'rtner/AP/Ritzau Scanpix

Men heldigvis for danske Jonas Wind ramte Nmecha stolpen, hvorefter danskeren med hjælp fra Robin Zentner i Mainz-målet bragte Wolfsburg foran.

Det var Winds tredje sæsonmål for sin tyske klub.

Kort tid efter var Mainz tæt på at bringe balance i regnskabet, da Jonathan Burkardt var igennem ned mod Koen Casteels i Wolfsburg-buret.

Men uheldigvis for Mainz svigtede skarpheden for den tyske angriber, der ellers stod noteret for ti sæsonmål inden fredagens kamp.

Herfra gik det kun en vej i kampen.

Niklas Tauer i Mainz-forsvaret nedlagde Nmecha i feltet. Det udløste både straffespark og rødt kort til tyskeren allerede i 23. minut.

Max Kruse udnyttede sikkert straffesparket og sparkede hjemmeholdet foran 2-0.

Ti minutter senere var Kruse igen på pletten, da han gjorde situationen værre for Svensson og Ingvartsen med 3-0-scoringen.

Kort før pausefløjtet blev Jonas Wind dobbelt målscorer, da han akkurat fik ramt bolden før holdkammeraten Max Kruse.

Første halvleg var desværre ikke slut for Mainz endnu. I overtiden blev det også 5-0 til hjemmeholdet, da Max Kruse scorede hattrick.

I anden halvleg var det tydeligt, at kampen var afgjort.

Mainz var tæt på at få en reducering ved Karim Onisiwo, men igen stod Casteels i vejen.

Dermed tager Wolfsburg en 5-0-sejr over Svensson, Ingvartsen og resten af Mainz-mandskabet.

Sejren sender Jonas Wind og Wolfsburg op på en 11. plads i Bundesligaen. 

 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 31. runde

FT

WOL

5 - 0

MAI

8'
10
Jonas Wind
Mål
23'
10
Niklas Tauer
Rødt kort
24'
20
Max Kruse
Mål på straffe
35'
30
Max Kruse
Mål
42'
40
Jonas Wind
Mål
45'
50
Max Kruse
Mål
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce