HB Køge forstærkede sig i vinterens transfervindue med 22-årige Luka Racic, der kom til klubben fra Brentford.
Tilførslen af Racic har særligt været til gavn for forsvarsspilleren Nemanja Cavnic, da han nu har en at kommunikere på serbisk med.
Det fortæller Luka Racic ifølge HB Køges hjemmeside.
- Vi kan tale samme sprog. Jeg ved selv, hvordan det er at være i udlandet, og så pludselig at kunne tale med nogen på sit eget sprog, siger han og fortsætter.
- Det giver ham rigtig meget, og det giver selvfølgelig også mig mulighed for at få lov til at træne mit andet sprog, så det er win-win for os begge, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet

Luka Racic er dansk statsborger, men har også rødder i Montenegro, hvilket altså også gælder for Cavnic.
Begge spillere gør sig til i det centrale forsvar, og Racic spår allerede nu et godt makkerskab, idet sproget gør, at de kan forstå hinanden godt.
- Det er første gang jeg får lov til at prøve det ude på banen, at få lov at tale serbisk, så det er noget jeg skal lære, men det er rigtig spændende, og jeg tror, at det er starten på et godt makkerskab, siger han.
HB Køge spiller testkamp mod Lyngby på lørdag klokken 12:00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
Betinia Liga

































