1. Division -HB Køge henter ung midtbanemand i FCN
Foto: HB Køge
2017-03-15 10:09:08
Foto: HB Køge

HB Køge henter ung midtbanemand i FCN

HB Køge har hentet den 17-årige midtbanespiller Christian Jensen i FC Nordsjælland, og man forventer, at han i løbet af foråret kan banke på til en plads i 1. divisionstruppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

HB Køge har været en tur i Nordsjælland, hvor man har hvervet den 17-årige midtbanespiller Christian Jensen, som indtil nu har spillet på FC Nordsjællands U19-hold.

Det er meningen, at den unge midtbanemand skal træne med 1. divisionsholdet i HB Køge og spille kampe med U19-holdet. Klubben skriver dog på sin hjemmeside, at han skal forsøge at spille sig ind omkring 1. divisionsholdet i løbet af foråret.

Selv er Christian Jensen glad for skiftet fra FC Nordsjælland.

- Alle taler om et godt miljø for unge spillere, og det har jeg også selv mærket den første uge her. Vejen til divisionsholdet er kort, så jeg håber selvfølgelig at jeg med gode præstationer ved træningerne og ved kampene på U19 kan komme i betragtning til truppen og divisionsholdet, siger Christian Jensen ifølge HB Køges hjemmeside.

Christian Jensen har tidligere spillet ungdomsfodbold i både FC København, Brøndby og Herfølge.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce