2021-03-11 10:28:26

HB Køge indleder tæt samarbejde med KFUM

HB Køge og Roskilde KFUM indleder et tæt strategisk samarbejde, som skal styrke begge klubber både sportsligt og kommercielt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

- Roskilde KFUM og HB Køge i fælles offensiv

Sådan lyder rubrikken på HB Køges hjemmeside, hvor et nyt samarbejde mellem 1. divisionsklubben og Roskilde KFUM i 2. division torsdag er blevet annonceret.

Konkret indebærer samarbejdet følgende punkter:

- HB Køge involverer sig praktisk og økonomisk i Roskilde KFUM's topcenter

- Roskilde KFUM modtager et fee, hvis klubbens spillere slår igennem i HB Køge

- Roskilde KFUM vil de kommende sæsoner optræde i brandet Capelli Sport, der står bag HB Køge

- Capelli Sport bliver sponsor i Roskilde KFUM

- Spillere fra HB Køges førsteholdstrup lejes ud til Roskilde KFUM

HB Køge-direktør Per Rud har store forventninger til samarbejdet.

- Roskilde KFUM har altid været tro mod sig selv. Der er ro på bagsmækken. Klubben har stærke værdier og sin helt egen identitet og position i sjællandsk fodbold. Når det handler om at skabe rammer for at udvikle talenter og nå det næste niveau, er klubben stræbsom og konstant i bevægelse. Vi gør det her, fordi vi ser KFUM som den bedste ”legekammerat”, vi kan få.

- Vi gør dette, fordi vi er sikre på, at begge klubber kan nyde gavn af samarbejdet. Vi håber, at vi kan hjælpe Roskilde KFUM, men der er ingen tvivl om, at vi også kan lære en masse af Roskilde KFUM. Kernen i det her skal være den gensidige respekt og at man er nysgerrige på hinanden, siger Per Rud.

Også hos KFUM-formand Allan Markussen vækker aftalen glæde.

- For os er HB Køge det helt rigtige match. HB Køge har altid haft et stærkt fokus på talentudvikling, og hvis man kigger på niveauet under Superligaen på Sjælland, skiller HB Køge sig ud ved at være mest veldrevet og fremsynet. Der er tyngde bag ambitionerne, og der er en sammenhæng mellem det, man siger, og det, man gør, siger Allan Markussen.

Som led i samarbejdet indtræder HB Køges projektchef Anders Bay i bestyrelsen for KFUM Pro.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce