Den 20-årige canadiske centerback, Antonio Rocco Romeo, skal i den kommende sæson hjælpe HB Køge i den næstbedste danske fodboldrække.
Her er han lejet hos Toronto FC, og det har han prøvet før. I foråret 2019 var han nemlig også på leje hos HB Køge.
Dengang blev det til otte optrædener i den sorte- og blå-stribede trøje, og hos 1. divisionsklubben glæder de sig over, at de igen har den unge canadier til rådighed.
- Vi kender Rocco som en luftstærk og fysisk stærk midterforsvarer, som også er god på bolden og i det fremadrettede spil. Han viste sig rigtig fint frem i foråret sidste år, og vi er glade for at kunne byde ham velkommen tilbage.
- Vi ved, at Rocco har holdt kontakten ved lige med flere af spillerne i klubben, siden han rejste hjem for et år siden, så vi er overbeviste om, at han tilpasser sig hurtigt og igen falder rigtig godt til i klubben, siger sportsdirektør hos HB Køge, Per Rud.
Aftalen er et produkt af et samarbejde, som HB Køge har med Toronto FC.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

HB Køge
Toronto FC
Betinia Liga

































