HB Køge oplyser på sin hjemmeside, at man har forlænget aftalen med Mads Westergren frem til sommeren 2029.
Den 23-årige forsvarsspiller har tilføjet et år til den tidligere kontrakt, der stod til udløb i 2028.
Mads Westergren vendte i 2025 hjem til HB Køge, i første omgang som amatørspiller, efter et ophold i USA.
I marts 2025 underskrev han en professionel kontrakt i HB Køge, og den nye forlængelse vækker stor begejstring hos sportsdirektør Auri Skarbalius.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mads kom hjem hertil fordi han vidste, at vi er klar til at give unge spillere uden mange førsteholdskampe på CV’et chancen, og vi er vildt glade for, at det har givet bonus for både os selv og Mads, at vi har gjort netop det.
- Vi står nu med en virkelig dygtig forsvarsspiller, som allerede har tiltrukket sig opmærksomhed udefra, men som er egenudviklet og som virkelig gerne vil betale tilbage til klubben. Det er et perfekt scenarie for vores klub, siger Auri Skarbalius til klubbens hjemmeside.
Mads Westergren har spillet 37 kampe for HB Køges førstehold, hvor det er blevet til to scoringer.

Planen er lagt: Bischoff fortsætter i rugeklub
Hattrick | Afsnit 62Der er stadig flere spørgsmål end svar i sagen om Clement Bischoff i Salzburg, hvor den danske kantspiller fortsat er helt ude i kulden.
Læs mere

HB Køge
Betinia Liga




































