Den 23-årige kantspiller Isak Bjerkebo blev for nylig sat i forbindelse med FC København.
Desuden skulle Lazio også være interesseret.
- Det er virkelig gode klubber, men de (agenterne, red.) tager sig af den del, og når jeg så har noget at tage stilling til, kommer jeg til at gøre det. Men mit fokus ligger bare på at spille, siger Isak Bjerkebo til Fotbollskanalen.
Situationen bliver ikke nemmere af, at Sirius højst overraskende fører Allsvenskan efter 11 runder med hele ni point ned til andenpladsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men andre ord kan Uppsala-mandskabet se frem til et efterår med guldjagt på menuen.
- Det er virkelig svært. Havde det været nemt, var beslutningen nok allerede truffet, men det er svært. Når det kommer, skal jeg tænke grundigt.
- Drømmesituationen for mig er, at det bliver bedst muligt for min karriere og for Sirius. Om det er, at jeg er her, eller at jeg bliver solgt, det ved jeg ikke, siger Isak Bjerkebo.
I 45 kampe for Sirius står Isak Bjerkebo, som kan spille på begge kanter, noteret for 18 mål og 10 oplæg.

FC København
Lazio
Sirius
Allsvenskan
































