HB Køge har solgt 16-årige Rasmus Lynder til Brøndby.
Den unge midtstopper fik debut for HB Køges førstehold i NordicBet Ligaen fredag, men nu er han solgt til Brøndby i en rekordhandel for HB Køge.
Overgangssummen er således den største, som HB Køge nogensinde har modtaget i forbindelse med et salg af en ungdomsspiller.
Lynder har skrevet en treårig aftale med Brøndby og skal være en del af klubbens U19-hold til at starte med.
- Brøndby Masterclass er et særdeles attraktivt miljø for unge talenter, hvor de i samspil med vores dygtige trænere, specialister og top faciliteter har fantastiske rammer til at udvikle sig og blomstre i, siger Head of Talent, Christian Larsen.
- Dertil et tæt samarbejde med Brøndby Gymnasium og Brøndbyvester Skole, som giver talenterne en hverdag, hvor uddannelse og elitefodbold går hånd i hånd.
Rasmus Lynder kom til HB Køge for to år siden fra Greve.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
Brøndby IF
3F Superliga























