2020-12-17 10:35:02

HB-profil roser Randers: Vanvittigt godt hold

Holstebro-spilleren Jeppe Mehl bøjer sig i støvet efter 2. divisionsholdets nederlag til Randers i pokalturneringen. Superliga-mandskabet er bare et 'vanvittigt godt hold', mener profilen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 29. runde

FT

HBK

3 - 1

SOF

7'
10
Andreas Ellemann Broe
Mål
32'
20
Magnus Clemmensen
Mål
47'
30
Mikkel Tønnesen
Mål
73'
31
Mathias Lorentzen
Mål på straffe

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk. 

Pokaleventyret sluttede tirsdag aften for Holstebro Boldklub, da Randers FC kom besøg i Holstebro Idrætspark. Ottendedelsfinale-opgøret i Sydbank Pokalen endte med en 3-1-sejr til Superliga-holdet.

Holstebro-midtbanespilleren Jeppe Mehl siger til LigaBold.dk, at mandskabet bare mødte en klassemodstander i Randers. Vestjyderne blev presset langt tilbage i første halvleg, men det var med fuldt overlæg, siger den 34-årige profil.

- De havde bolden, og vi var presset langt tilbage, men det var egentlig bevidst fra vores side af. Det handlede for os om, at tiden arbejdede for os. Kunne vi holde dem fra fadet så længe som muligt, så kunne det være, at der kunne være en lille kontra og en overraskelse. Randers er et vanvittigt godt hold, så i sidste ende var det nok fuldt fortjent, at de vandt kampen, siger Jeppe Mehl til LigaBold.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

Sydbank Pokalen -HB-profil roser Randers: Vanvittigt godt hold
Foto: Kasper Brunsborg Gedved Lauritsen - Holstebro Boldklub

Jeppe Mehl synes, at Holstebro spillede en ganske god første halvleg, hvor Randers lige inden pausen bragte sig i front med 1-0. Selvom det blev til et nederlag, kan den vestjyske klub bruge kampen til meget.

- Vi ændrede lidt systemet til kampen. Alt i alt var det faktisk rigtig godt, og noget som vi kan tage med videre. Vi må jo også indrømme, at vores 2. division har ikke kørt prangende. 

- Jeg synes, at man så nogle fine takter og ting. Det mål, som de scorede i første halvleg, det var et skud udefra, som ramte en af vores forsvarsspillere og snød Raahauge (Andreas Raahauge, red.) inde i målet. 

- Det var lidt uheldigt. De havde sindssygt mange hjørnespark, som vi stod godt imod. Generelt gjorde vi det rigtig fornuftigt i første halvleg, så der er positive ting at tage med, siger den rutinerede midtbanespiller.

Godt med underdog-rolle

Efteråret har været noget blandet for Holstebro Boldklub. I pokalturneringen har klubben leveret og vandt endda 100.000 kroner, mens det har stået skidt til i 2. division. Jeppe Mehl håber, at Holstebro Boldklub kan overføre det gode spil fra pokalkampene til forårets strabadser.

- Jeg har kun været med i denne kamp, men det har været et fint afbræk fra 2. division og få det lidt på afstand. Derudover har vi kunnet spille lidt mere frit. Mod Jammerbugt kom vi jo bagud 0-2, men vi har sluppet tøjlerne. 

- Jeg håber lidt på, at de seneste to kampe mod Jammerbugt og Randers kan give et godt afsæt til det forår, som vi har i møde. Det bliver et svært forår for os, men så længe, at det kan lade sig gøre, så tror vi selvfølgelig på det.

Har underdog-rollen passet jer godt?

- Ja, det tror jeg helt sikkert. Man kunne godt forestille sig, at Jammerbugt undervurderede os lidt, men ellers har vi jo mødt hold, hvor vi har været favoritter. Vi har været godt kørende i pokalturnering, men det har helt sikkert været en fordel for os at være underdog i pokalturneringen.

- I 2. division har vi heller ikke haft favoritrollen så meget, og det har vi ikke kunnet udnytte. Det kan skyldes mange ting, men jeg tror, at vi fik lidt øjnene op for et andet system, som vi kan supplere med i nogle kampe. 

- Ikke at man skal lave alt muligt om, men det er godt at have flere strenge at spille på end kun at køre på en ting, siger den tidligere Esbjerg fB- og AC Horsens-spiller til LigaBold.dk.

Jeppe Mehl og Holstebro Boldklub er nu gået på juleferie og skal først mødes i det nye år til forårsopstarten.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 29. runde

FT

HBK

3 - 1

SOF

7'
10
Andreas Ellemann Broe
Mål
32'
20
Magnus Clemmensen
Mål
47'
30
Mikkel Tønnesen
Mål
73'
31
Mathias Lorentzen
Mål på straffe
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce