Heavy-glad nordmand stjal danske hjerter

Man kunne måske lidt se det på ham. At han stak lidt ud fra mængden. Håret var langt og krøllet – nærmest formet som en mikrofon. Perfekt til headbanging til en brølende heavy metal-koncert.

Han var kendt for sin store hovedstødsstyrke for BK Frem og Brøndby IF, men han brugte altså også hovedet på anden vis.

Da Dan Eggen i starten af 1990'erne kom til Danmark for at studere og spille fodbold, gjorde han ofte brug af de københavnske spillesteder, når der var hård rock på plakaten.

Musik fyldte meget i den unge nordmands liv. Så meget, at han investerede nogle af sine surt tjente fodboldpenge på at starte et pladeselskab med en god, gammel kammerat.

Og han har aldrig lagt musikken fra sig, selvom det stadig den dag i dag er fodbolden, der fylder mest i den nu 49-årige nordmands liv.

- Jeg var og er stadig meget interesseret i musik, og jeg kan lide mange forskellige genrer. Da jeg var spiller, havde jeg masser af tid til at lytte til musik, sætte mig ind i det og gå til koncerter. Så det gjorde jeg rigtig meget, siger Dan Eggen.

Han sidder på sit kontor i det norske fodboldforbund, da bold.dk tager en sludder med ham. Få timer senere skal Norges landshold møde Færøerne, som har Eggens gamle holdkammerat Lars Olsen som træner.

- Lars var fremragende, da han kom til Brøndby i 1996, siger Eggen.

Fodbolden fylder meget i den dobbelte danske mesters liv. Han er således chef for træneruddannelserne i Norge – men musikken og pladeselskabet har han ikke lagt bag sig.

- Jeg bruger ikke helt lige så meget tid på musik, som jeg gjorde, da jeg var spiller – og jeg kan heller ikke spille på nogle instrumenter. Men jeg kan rigtig godt lide at høre musik, siger Eggen og fortæller om sit engagement i pladeselskabet, som altså stadig eksisterer.

- Jeg fik et tilbud fra en kammerat, som gerne ville have mig til at købe en andel for 20 år siden eller sådan noget. Det gjorde jeg, så jeg ejer stadig en tredjedel af et lillebitte pladeselskab.

- Da jeg stoppede med at spille fodbold, var det et tema, at nu skulle jeg ind i musikbranchen og arbejde med noget PR, men det blev aldrig rigtig til noget, siger Eggen, som dog nåede at være manager for metalbandet El Caco.

- Jeg er bare ikke så interesseret i alt det der med management, booking og indspilninger. Men jeg elsker at lytte til musik, så det gør jeg stadig rigtig meget, siger Dan Eggen.

Dan Eggen viser her sine headbanging-skills, da han går på scenen med det amerikanske heavy metal-band.

Begyndelsen i Danmark
Den musikelskende nordmand var også et stort fodboldtalent, da han tilbage i starten af 1990'erne blev seniorspiller.

Men selvom han havde spillet på de norske ungdomslandshold, så var der ingen klubber i de højere rækker, der havde fået øje på talentet, som i stedet løb rundt på fjerdebedste niveau.

19-årige Dan Eggen var dog ambitiøs, så da han besluttede sig for at lægge Oslo bag sig og søge nye græsgange i København, hvor han skulle studere økonomi på universitet, så var fodbolden også med i hans tanker.

- Da jeg kom ind på universitetet, sendte jeg breve til københavnske Superliga- og 1. divisionsklubber. Det var breve på den gammeldags facon - med frimærker og skrivemaskiner. Jeg fik nogle flotte svar fra i hvert fald B1903, Brøndby og Frem, siger Dan Eggen på nærmest klingende dansk.

Han var rundt og tale med de forskellige klubber, men inden han nåede at overbevise nogle af klubberne om en kontrakt, så blev han skadet.

Skaden opstod, da han var i gang med at overbevise Frem om, at han skulle spille der. Men selvom skaden altså ødelagde chancen for en aftale, så blev han hængende. Han nød den afslappede atmosfære i klubben fra den københavnske sydhavn.

- Der var hyggeligt og godt for sådan en måske lidt usikker og ung nordmand som mig, siger Eggen, som spillede det første efterår på klubbens andethold i Danmarksserien.

- Om vinteren blev trupperne slået sammen, og lidt tilfældigt spillede jeg den første træningskamp mod Lyngby, som var danske mestre på det tidspunkt. Vi vandt 1-0, og det var mig, der scorede – og fra da af spillede jeg fast på førsteholdet, siger Dan Eggen, som fik kontrakt efter det første år.

- Jeg kom lidt i knibe i forbindelse med en sommerferie, hvor jeg sagde, at jeg måtte hjem til Norge for at tjene nogle penge, men så fik jeg så en kontrakt.

Det blev til tre sæsoner i Frem, en bronzemedalje og UEFA Cup-deltagelse, hvor Frem ekspederede schweiziske Neuchatel Xamax ud i første runde og siden blev sparket ud af Zaragoza i anden runde.

Det hele skete med Ole Mørk som træner, og han var den perfekte mand for den usikre nordmand.

- Ole Mørk er den, der måske har betydet mest for mig og min fodboldkarriere. Han havde en forståelse for alle individer i truppen, og det var et kæmpestort privilegium at have ham i tre år i Frem.

- Vi fik bronze og gjorde det udmærket i Europa. Det var over al forventning og sjovt på en anden måde. Vi var definitionen af underdogs, og det var jo en fin position at have. Vi var den eneste klub, der ikke var professionel – vi var knap nok semi-professionelle, siger Dan Eggen.

Skiftet til Brøndby
Da Dan Eggen forlod Norge, rakte han som sagt ud til flere klubber – deriblandt Brøndby. Og han var da også på den københavnske vestegn og talte med Morten Olsen, som var træner.

- Det var måske lige en tand for professionelt for mig lige i starten. Det er forkert at sige, at de ikke var gode til det sociale i Brøndby, men jeg var måske lidt ung og usikker på det tidspunkt, så Frem føltes som det rigtige sted, siger Eggen.

Men Brøndby var absolut intet overstået kapitel for den norske forsvarsspiller, som havde bevist sit værd i den bedste danske række – og da Frem i 1993 både rykkede ned og gik konkurs, var det belejligt at se længere mod vest.

- Jeg besluttede mig en dag for, at jeg ville tage kontakt til Brøndby og høre, om det kunne være interessant for dem, at jeg kiggede derud igen, men jeg nåede aldrig at gøre det, for nærmest samme aften ringede Per Bjerregaard og spurgte, om jeg ikke ville til Brøndby.

På det tidspunkt var Brøndby ude i tovene. I 1992 var klubben kommet i voldsomme problemer, da klubben med pengene fra Champions League-deltagelse ville købe banken Interbank. Men Champions League-kvalifikationen mislykkedes, og Brøndby stod ifølge Børsen tilbage med en gæld på 400 millioner kroner.

- Brøndby var ved at bygge op efter Interbank-sagen, og det passede klubben fint, at der kom nogle lidt yngre og billigere spillere til klubben – og jeg var en af dem.

Ebbe Skovdahl var træner, og han kom til at betyde næsten lige så meget for Eggen.

- Med sin pragmatiske og letforståelige tilgang til at spille fodbold på et højt niveau har Ebbe haft meget høj betydning, siger Eggen, som kom til en helt anden klub, end han havde været i.

- Brøndby var en fuldtidsprofessionel klub, som trænede om morgenen, og man havde alle rammerne for at gøre alle de rigtige ting. Det var lidt noget andet end Frem, hvor folk først skulle have fri fra arbejde, før de kunne komme til træning.

- Det var fantastisk, at man pludselig kunne leve af at spille fodbold og få så stor opmærksomhed, som vi fik i Brøndby. I Brøndby var man vant til at vinde, og det var fedt at komme ind i sådan et miljø, for barren var sat rigtig højt, siger Dan Eggen.

Miraklet i Liverpool
Brøndby kom op af det økonomiske dynd og banede sig stille og roligt vej tilbage til toppen af dansk fodbold – og i 1996 blev mesterskabet igen blå-gult.

Samtidig spillede klubben med de helt tunge drenge i UEFA Cup. I 1995 ramlede klubben ind i Liverpool i anden runde, og her spillede Dan Eggen sig ind i hjerterne på Brøndby-folket.

På hjemmebane havde de blå-gule fået 0-0, og på udebane blev Dan Eggen den store helt, da han steg overlegent op over Liverpool-forsvaret og stangede Ole Bjurs hjørnespark i kassen.

- Det var selvfølgelig kæmpestort, men lige da jeg scorede, tænkte jeg ikke så meget over, at det var så stort på den måde. Jeg løb bare ud til Ole Bjur og takkede ham for et godt indlæg, siger Dan Eggen, som dengang ikke havde forudset, at det mål ville gøre ham til en ikonisk Brøndby-figur.

- Da vi var i det, så vi ikke tingene på den måde. Det handlede om at fokusere på nutiden, og der var ikke tid til at gå og tænke på, hvordan nogle mennesker ude i fremtiden ville se tilbage på det.

- Jeg fik nogle store oplevelser, men jeg anede ikke, hvordan omfanget af de præstationer ville være. Det er først, når man 10, 15 og 20 år senere møder nogen, der husker én for det, at man fatter det. Når man er i det, har man slet ikke det perspektiv på det.

Den aften i Liverpool fik Dan Eggen også en anden oplevelse, som har sat sig dybt i ham. Det skete, da han måtte til dopingtest sammen med Liverpool-legenden Ian Rush.

- Emil Bakkendorff fra Brøndby var med som Brøndbys repræsentant, og Liverpool havde en højtstående figur med. Vi skulle sidde der og vente, fordi man jo ikke bare sådan på kommando kan levere det, man skal. Så vi sad længe og snakkede efter kampen.

- Vi startede med at drikke vand for at få gang i systemet, men det gik hurtigt over til øl, for man kan jo ikke blive ved med at drikke vand. Så det blev rigtig hyggeligt.

- Pludselig kunne vi høre et ordentligt brøl inde fra Brøndby-omklædningsrummet, og der lød sang og jubel, og jeg ved ikke hvad. Ian Rush og ham den anden fra Liverpool kommenterede det, men de var slet ikke sure eller havde bad feelings.

- De sagde i stedet, at man kunne ikke fortænke os i at juble efter sådan en aften. Det var et udtryk for sportsmanship på rigtig, rigtig højt niveau fra et par gutter, som selvfølgelig var overordenlig bitre efter sådan en aften - og det gjorde et stort, stort indtryk på mig, at de tilgik tingene på den måde, siger Dan Eggen.

Farvel til Danmark
Efter to mesterskaber i træk og mange store oplevelser var det i 1997 på tide med et nyt kapitel. Dan Eggen drog mod spansk fodbold, hvor han huserede for både Celta Vigo og Alaves, inden han rykkede til Rangers i Skotland og Le Mans i Frankrig.

- Det var naturligt at søge efter en ny udfordring. Det havde ikke så meget med Brøndby at gøre, men jeg havde behov for at komme et helt nyt sted hen efter at have været ti gange i Næstved, otte gange i Silkeborg og fem gange i Aalborg.

- Det var ikke en svær beslutning, selvom det selvfølgelig var trist, og jeg var bevidst om, at jeg skulle starte forfra i et nyt miljø – men den slags kan jeg jo godt lide.

Han har dog langt fra kappet båndene til Danmark. I november var han på weekendbesøg hos sine danske klubber, Frem og Brøndby.

Han oplevede stor kærlighed i begge lejre, og han fik vækket minder med gamle holdkammerater.

- Det var fantastisk. Det, der betød mest for mig, var at møde de mennesker, jeg delte oplevelserne med. Oplevelserne fylder ikke så meget som det at gense de mennesker, jeg var så glad for dengang. Man fortsætter bare i samme spor, som man slap dengang.

- Snakken handler også mere om de ting, vi gjorde i hverdagen, og hvad vi var sammen om, end at det handler om, hvor stor anerkendelse vi har fået og får for de ting, vi opnåede dengang, siger Dan Eggen, inden han takker af fra kontoret i det norske fodboldforbund.