


Cracovia spillede fredag aften sidste hjemmekamp i sæsonen mod gæsterne fra Wisla Plock, som man med en sejr kunne overhale i tabellen.
Det lod til at være motivation nok for Mathias Hebo Rasmussen og co., der bragte sig foran allerede efter ti minutter ved forsvareren Kamil Pestka, der skulle vise sig at have en god og atypiske dag på kontoret.
Efter en halv time kom han nemlig endnu en gang på tavlen, da han på fornem vis bankede 2-0-målet i kassen.
Efter pausen dominerede hjemmeholdet videre, og med tyve minutter igen skulle danske Hebo så markere en flot første sæson i Polen med en flot kasse fra distancen.
Målet blev kampens sidste, og det sender Cracovia op på en sjetteplads i tabellen inden klubbens sidste kamp mod sidste sæsons mestre fra Legia Warszawa, som dog ligger noget dårligere til i år på en tiendeplads.


Cracovia
Wisla Plock
Ekstraklasa

























