Dieter Hecking har for alvor gjort sit indtog i kriseramte Wolfsburg.
Den rutinerede tyske cheftræner overtog i weekenden tøjlerne i folkevognsklubben, som dermed valgte at vinke farvel til Daniel Bauer og ikke mindst Peter Christiansen.
Torsdag fulgte danske Christian Clarup trop og blev fritstillet fra sit job som fysisk træner med øjeblikkelig virkning.
Wolfsburg skrev ikke noget om årsagen til bruddet, men nu tager Dieter Hecking bladet fra munden og sender en opsigtsvækkende bredside afsted mod danskeren.
- Der er meget bagage fra fortiden hos Christian. Det kan man mærke i arbejdsgangene. Vi har også haft et par diskussioner de sidste tre dage.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Måske har han også stødt nogle hist og her, indleder Wolfsburgs nye cheftræner ifølge Bild.
Forstyrrende element
Der skulle derfor træffes en beslutning, og den bakker Dieter Hecking 100 procent op om.
- I sidste ende må jeg sige, at det var et forstyrrende element. Vi er nødt til at fjerne en masse negative ting, så spillerne og medarbejderne ikke har en undskyldning, der kan hæmme præstationerne.
- Personligt er jeg ked af det på hans vegne. Jeg tror, han er en person, der godt kan skabe debat, men også en, der arbejder professionelt og resultatorienteret.
- Han har klare meninger, og måske er han nogle gange gået lidt for langt, siger Wolfsburgs cheftræner uden at uddybe yderligere.
Bild kan desuden berette, at Christian Clarup var en upopulær skikkelse blandt spillerne og skriver følgende:
- Under Heckings forgængere Daniel Bauer og Paul Simonis skulle han ofte have optrådt som bedrevidende og næsten som cheftræner.
Danskeren blev ansat i Wolfsburg tilbage i maj 2025 og har tidligere været på lønningslisten i klubber som AGF, Vejle, FC Midtjylland og Sparta Prag.
Desuden har han også været tilknyttet det danske landshold i en periode.
Bold arbejder på at få en kommentar fra Christian Clarup.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga




































