3F Superliga -Helenius vil juble ved scoring mod AaB
2017-02-26 09:48:20
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Helenius vil juble ved scoring mod AaB

Nicklas Helenius kommer til at juble, hvis han scorer for Silkeborg mod AaB søndag eftermiddag. Det gjorde han ellers ikke sidst, det skete.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicklas Helenius jublede ikke, da han i efteråret scorede mod AaB. Men Helenius kommer ikke til at holde noget tilbage, hvis han scorer søndag eftermiddag, hvor de to hold igen møder hinanden - han vil juble.

- Det er der ingen tvivl om. Jeg ved ikke, hvordan det skal gøres, så det bliver nok bare en ganske almindelig jubelscene, hvis jeg scorer. Jeg spiller for Silkeborg nu, og jeg er kommet videre, siger Nicklas Helenius ifølge Nordjyske til Midtjyllands Avis.

Nicklas Helenius forklarer desuden, at årsagen til den manglende jubel sidste gang bestod i, at han ville vise respekt for de fans, som havde støttet ham i AaB.

Den høje angriber er stadig ejet af AaB frem til sommer, hvor han skifter til OB.

Kampen mellem Silkeborg og AaB sparkes i gang søndag eftermiddag klokken 13.00.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce