FC Helsingør vinker farvel til klubbens mangeårige keeper Mikkel Bruhn, som i resten af sæsonen skal tørne ud for Næstved Boldklub på en lejeaftale.
Det forklarer FC Helsingør-chefscout Brian Gellert på følgende vis.
- Mikkel har længe ønsket at forsætte sin karriere på højere niveau, og når han nu har fået muligheden for at komme til Næstved i 1. Division, vil vi som klub ikke stå i vejen for ham, siger Gellert i en pressemeddelelse.
- Mikkel har i den grad udtjent sin værnepligt hos os og har været en af klubbens mest erfarne og loyale spillere. Vi sender en stor tak i Mikkels retning for de mange store oplevelser, han har været med til at give Helsingør gennem årene og ønsker ham al held og lykke i Næstved, siger Gellert.
Mikkel Bruhn fik debut i FC Helsingør i 2013 og har siden spillet 158 kampe for klubben.


Næstved Boldklub
FC Helsingør
Betinia Liga
CampoBet 2. division






























