FC Helsingør hentede i løbet af sommeren angriberen Cheikh Diouf.
Men han kommer ikke i aktion for CampoBet 2. divisionsklubben i løbet af 2025.
Det fortæller FC Helsingørs driftsdirektør, Peter Nielsen, til Helsingør Dagblad.
- Der er begået en administrationsfejl i vores ende af linjen, og det betyder, at Cheikh ikke kan blive spilleberettiget før januar 2026.
- Det er en kæmpestor fejl, som bare ikke må ske, men som er sket alligevel.
Alt i alt har det været en turbulent tid i klubben, der i skrivende stund indtager 11. pladsen i Danmarks tredjebedste række.
I begyndelsen af august kunne de således præsentere et underskud på 16,5 millioner kroner for 2024.
- Klubben har ingen risiko for at gå konkurs. Vi har sikret midlerne til at opretholde driften i fremtiden sammen med vores partnere og aktionærer, oplyste FC Helsingørs spanske direktør, Ion Bilbao, til Bold dengang.

FC Helsingør
CampoBet 2. division


























