FC Helsingør skifter cheftræner.
Det bekræfter CampoBet 2. divisionsklubbens direktør Peter Nielsen over for Helsingør Dagblad.
- Vi præsenterer inden for meget kort tid den nye cheftræner. Det er en træner med stor kendskab til både 2. division og vores hold, men jeg har ikke flere kommentarer, før vi melder noget officielt ud, siger Helsingør-bossen.
Lokalavisen skriver videre, at Lluis Planaguma, der har stået i spidsen for Helsingør i det seneste halvandet år, ikke var til, da truppen vendte retur fra ferie mandag, og at han igen var fraværende tirsdag.
Årsagen er, at klubben altså har valgt at skifte cheftræner. Ifølge Tipsbladet bliver det den tidligere Fremad Amager-træner Christian Iversen, der overtager roret i Helsingør.
Iversen blev for nylig opsagt i Fremad Amager, der i stedet har ansat John Bredal.
Helsingør ligger aktuelt på sidstepladsen i 2. division.

FC Helsingør
CampoBet 2. division

































