Når VM i Qatar de kommende uger afvikles, kan de 64 kampe på dansk tv ses på DR og TV 2's kanaler.
Kampene bliver vist på DR1, DR2, TV 2 og TV 2 Sport X. Du kan se hele tv-oversigten her.
TV 2 bruger sine egne kommentatorer og eksperter gennem hele slutrunden, mens DR har hentet forstærkning udefra i form af Per Frimann og Martin Jørgensen, som til dagligt er eksperter hos Viaplay.
Herunder får du overblikket over DR's og TV 2's kommentatorer undervejs i slutrunden.
På DR bliver alle kampene dækket af to faste kommentatorpar. Andreas Kraul får selskab af Per Frimann til sine kampe, mens Henrik Liniger har Martin Jørgensen ved sin side.
Hos TV 2 bliver Thomas Kristensen og Morten Bruun fast makkerpar til en lang række kampe, mens Henrik Fallesen og Andreas Laudrup sidder sammen i kommentatorboksen.
Martin Gottschalk Aksglæde danner duo med Peter Graulund, og så har Morten Glinvad en enkelt kamp med Kasper Lorentzen.
På bold.dk's VM-side vil du hver dag kunne læse, hvilke kommentatorer, som dækker de forskellige kampe under dagens tv.


FIFA VM































