Det spidser til i Premier League i både toppen, midten og bunden.
Derfor var der også vigtige point på spil, da West Ham mandag aften gæstede Crystal Palace på Selhurst Park i London.
Her skulle Mads Hermansen og co. kæmpe for at sikre sig et resultat, der ville sende dem længere væk fra nedrykningsstregen, mens hjemmeholdet skulle forsøge at spille sig tættere på de europæiske pladser.
Men i et jævnbyrdigt opgør endte det uden de vilde forskydninger i tabellen.
Mads Hermansen holdt således nullet i et opgør, hvor begge mandskaber havde deres muligheder, uden at de for alvor blev farlige.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ti minutter før tid blev den danske landsholdskeeper ellers passeret, men i opspillet til målet var der hånd på bolden, hvilket betød, at scoringen blev annulleret.
Det endte derfor uden scoringer, og 0-0-resultatet betyder, at West Ham nu har et forspring på to point ned til Tottenham, der ligger på den forkerte side af nedrykningsstregen.
Du kan se den aktuelle stilling i Premier League lige her.

Superligaens dyreste salg og køb på 24 timer
Hattrick | Afsnit 11FC Midtjylland slog på 24 timer både Superligaens transferrekord for dyreste køb og salg. Sent i nat blev Dario Osorio nemlig sendt til Crystal Palace.
Læs mere
West Ham
Crystal Palace
Premier League



























