2026-02-20 08:33:00

Hermansen tilbage i West Ham-målet: Den rigtige Mads

Mads Hermansen er tilbage som førstevalg hos West Ham. Han føler, han viser sit sande ansigt efter en svær start i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 27. runde

FT

WHU

0 - 0

BOU

Mads Hermansen har genvundet sin plads hos West Ham.

Den danske målmand skiftede i sommer fra Leicester til West Ham, hvor han blev indkøbt til en rolle som førstemålmand.

Efter en svær start blev Hermansen henvist til bænken, men i starten af februar vendte han tilbage som førstemålmand i Premier League.

Lørdag venter en hjemmekamp mod Bournemouth, og forud for det opgør har Hermansen givet et interview på West Hams hjemmeside.

Her gør han status på en turbulent debutsæson i London-klubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Hermansen tilbage i West Ham-målet: Den rigtige Mads
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det har til tider været en hård sæson, men for mit vedkommende har mit fokus været på at arbejde hårdt og være professionel og positiv hver eneste dag.

- Jeg prøver at gøre det rigtige, men selvfølgelig har jeg nogle gange tænkt 'det er forfærdeligt' og 'jeg skal spille mere', men jeg har også vidst, at der er et hold her, og at der er andre målmænd, som har forsøgt at gøre deres bedste og præstere.

Danskeren slår fast, at han altid har bakket op om sine holdkammerater. Nu glæder han sig over at være tilbage på topniveau.

- Det, jeg er mest glad for, er, at det arbejde, jeg har lagt i de sidste fire eller fem måneder for at kunne præstere, når jeg fik chancen igen, har bragt mig et godt sted hen, og jeg synes, at det er den rigtige Mads, man ser på mål nu.

25-årige Hermansen har på det danske A-landshold stået i skyggen af 39-årige Kasper Schmeichel.

West Ham-målmanden drømmer om et VM, men fokus har været på West Ham, lyder det.

- Jeg har egentlig ikke tænkt så meget på fremtiden på det seneste. Nu prøver jeg bare at være i nuet og fokusere på kampene og så se, hvor det fører hen.

- Jeg har stadig ikke fået debut på A-landsholdet, men det er en stor drøm for mig, så det vil være fedt at komme med til VM, udtaler Hermansen på West Hams hjemmeside.

Mads Hermansen er noteret for syv kampe for West Ham.

Podcast Cover

Er FCK utroværdige?

Hattrick | Afsnit 160

FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.

Læs mere
-22:28

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 27. runde

FT

WHU

0 - 0

BOU

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce