Bundesliga -Hertha Berlin-midt vil væk efter 12 år i klubben
2020-01-27 09:15:02
Foto: Getty Images

Hertha Berlin-midt vil væk efter 12 år i klubben

Den skadesplagede Hertha Berlin-profil, Arne Maier, har fortalt Jürgen Klinsmann og sportsdirektør Michael Preetz, at han vil forlade klubben i dette vindue.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

21-årige Arne Maier var i sidste sæson fast mand for Hertha Berlin i Bundesligaen, men han pådrog sig siden en knæskade, der har voldt den unge midtbanespiller så store problemer, at det blot er blevet til to førsteholdskampe i denne sæson.

På trods af sine skavanker, er det ikke blevet til nok spilletid, og da Hertha har hentet Santiago Ascacibar samt Lucas Tousart, fra sommer, til midtbanen, så har Maier fortalt Hertha-ledelsen, at han vil væk fra klubben i det igangværende transfervindue.

Det siger han i et interview med Bild, ifølge Bulinews. 

- Efter intense overvejelser, så bad jeg om et møde med Michael Preetz (sportsdirektør, red.) og Jürgen Klinsmann, hvor jeg informerede dem om min beslutning om at forlade klubben i dette transfervindue, lyder det fra Maier, som fortsætter:

- Som fodboldspiller vil du gerne spille, føle dig nødvendig og hjælpe holdet på banen. Den rolle føler jeg ikke længere, jeg kan påtage mig her i Hertha i den nærmeste fremtid.

- Jeg er meget taknemlig overfor Hertha, og jeg har mange gode minder fra de sidste 12 år her i Berlin. Men i øjeblikket er det den bedste beslutning at forlade klubben.

Ifølge tyske Kicker skulle Hertha Berlin dog ikke være interesseret i at lade Maier smutte i januar.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce