International -Hey i spil til landsholdet: Får meget kritik i Belgien
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-02-20 15:15:00
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

Hey i spil til landsholdet: Får meget kritik i Belgien

Lucas Hey er et af de navne, der er bragt i spil til en mulig landsholdsudtagelse, men i Belgien er man lidt mere skeptisk ved den danske forsvarsspillers niveau. Det fortæller Jürgen Geril, der dækker Anderlecht tæt på Het Nieuwsblad, til Bold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Jupiler - 26. runde

FT

ZUL

2 - 4

AND

Brian Riemer har ét overskyggende problem frem mod og i den kommende landsholdstermin.

At sætte en konkurrencedygtig bagkæde – i hvert fald til første kamp mod Nordmakedonien, hvor Joachim Andersen og Rasmus Nissen Kristensen er i karantæne.

Derudover er Andreas Christensen, Jannik Vestergaard, Mads Bech, Patrick Dorgu, Joakim Mæhle og Mads Roerslev skadet og kommer ikke i betragtning til de to afgørende playoff-kampe. 

Derfor er landstræneren på udkig efter erstatninger, og her er Lucas Hey en af de mulige kandidater. I hvert fald var Brian Riemer for nylig på tribunen i Belgien for at overvære den danske forsvarsspiller.

Derfor har Bold allieret sig med journalist Jürgen Geril, der dækker Anderlecht tæt på Het Nieuwsblad, for at blive klogere på, hvordan det går for Lucas Hey i det belgiske.

Han giver sin ærlige vurdering af den tidligere Lyngby- og FC Nordsjælland-spiller, og det er ikke just positiv læsning for landstræneren.

- Hvis jeg skal være helt ærligt, synes jeg ikke, at Lucas Hey er god nok til landsholdet. Som Brian Riemer sagde, hvis man spiller i fast Anderlecht, så er man en mulighed for landsholdet. Men jeg mener, at han spiller, fordi alternativerne er værre. Der er ikke nogen stor konkurrence og nogle skader, og han får en masse kritik her i Belgien faktisk, siger Jürgen Geril.

Lucas Hey skiftede til den belgiske traditionsklub sidste vinter. Han har nærmest være fast mand i startopstillingen lige siden, men udviklingen er gået i stå.

Det skyldes især et trænerskifte.

- Da han kom til, spillede han under træneren David Hubert, som er meget positiv. Der havde Hey sin bedste periode. Han havde selvtillid og prøvede at spille fodbold.

- Derefter blev Hubert fyret, og så kom Besnik Hasi, som er mere streng og hård mod sine spillere. Han råber voldsomt, hvis en spiller laver en fejl. Vi havde indtrykket, og flere fortalte det også, at Lucas Hey var en af dem, som blev ramt en smule på sin selvtillid.

Selvom selvtilliden har været dalende under Besnik Hasi, har Lucas Hey fortsat spillet 90 minutter i hver kamp.

Jürgen Geril peger på hans styrker og svagheder.

- Han er blevet ved med at spille, men i en del måneder har folk sagt, at han ikke har kvaliteterne til at være en rigtig Anderlecht-forsvarsspiller.

- Han kan være god i duellerne og går hårdt til den, og han er den bedste med hovedet, men i opbygningsspillet og pasningsspillet er han ikke god. Han spiller ikke mange diagonale afleveringer, han laver fejl, og han er inde i en lidt hård periode.

Lucas Hey er fortsat en ung spiller med sine 22 år, men har nu spillet på senior-niveau i flere år.

Alligevel mener Jürgen Geril ikke, at Hey har hævet niveauet af egenskaberne, der gør ham i stand til at træde ind i rollen som forsvarsgeneral.

Det illustrerer et konkret eksempel fra den belgiske storklub.

- Han har spillet meget ved siden af Marco Kana, som er en 23-årig belgisk spiller. Men sidste år var det som om, at Marco Kana var færdig i Anderlecht, og de troede ikke på ham mere. Men han kom tilbage, og nu er han den sande leder i defensiven. Han er den, som beder om bolden og guider de andre.

- Marco Kana er så blevet skadet igen, men det er ikke sådan, at Lucas Hey har overtaget rollen som leder i defensiven. Det ligger ikke i hans karakter. Han er ikke typen, der råber ad andre og give instruktioner. Han er mere den, der spiller ved siden af en leder.

Anderlecht har generelt været en klub med en masse problemer på det seneste, hvor de på banen har haft svingende resulter. Det ledte først til fyringen af træner Besnik Hasi i starten af februar, inden sportsdirektøren Olivier Renard også blev afskediget.

Det har også smittet af på tilhængerne, som ikke er blege for at vise deres utilfredshed, når det ikke går, som det skal.

- Presset i Anderlecht er enormt lige nu, og forventningerne er høje. At kunne møde de forventninger er svært for en spiller som Lucas Hey. Tilhængerne i Anderlecht er meget direkte og hårde. Hvis du laver to eller tre fejl, bliver de sure og begynder at pibe, og de kan komme i hovedet på én. Så hvis man kan lukke det pres ude og blive ved med at spille, er det ret godt.

Man har fortsat ikke hentet en permanent træner i Anderlecht. Først var Edward Still midlertidig træner, og nu er det Jérémy Taravel, som står i spidsen for belgierne midlertidigt.

Jürgen Geril peger på, at et trænerskifte kan være med til at løfte Lucas Heys selvtillid.

Ligeledes vil han heller ikke afvise, at Brian Riemer, der tidligere var træner i Anderlecht, ville kunne sparke den fornødne selvtillid tilbage i Lucas Hey ved en eventuel udtagelse til landsholdet.

- Brian Riemer er en meget menneskelig træner, som snakker meget med sine spillere og giver dem selvtillid, så måske han kan snakke med Lucas Hey, der giver ham noget mere selvtillid, hvilket kan frisætte ham.

Danmarks første kamp i playoff til VM spilles den 26. marts i Parken mod Nordmakedonien.

Podcast Cover

Birk klar til comeback

Hattrick | Afsnit 73

Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?

Læs mere
-16:27

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Jupiler - 26. runde

FT

ZUL

2 - 4

AND

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce