HIK glippede akkurat oprykningsspillet i 2. division, og til foråret står den derfor på nedrykningsspil for traditionsklubben.
Nu forlænger klubben så med tre nøglespillere fra efteråret. Anfører Mathias Olsen, forsvarsspiller Christian Groth Møller og angriber Gustav Therkildsen spiller alle i HIK i 2018.
- Det har været vigtigt for os, at forlænge med de spillere, der har givet noget til HIK på og uden for banen. Gustav, Mathias og Christian bidrager positivt til det professionelle miljø, vi ønsker at være forbundet med. Christian og Mathias har desuden en stor erfaring, som er essentielt for at vi kan lykkes med at integrere og videreudvikle vores unge, lovende spillere, siger cheftræner Peter Feher til klubbens hjemmeside.
Forleden forlod offensivspilleren Mathias Andersen HIK for at spille sig til en kontrakt i 1. division.


HIK






























