Hillerød Fodbold har været på rov i FC Nordsjællands ungdomsafdeling.
Mandag meddeler Betinia Liga-klubben på sin hjemmeside, at man har skrevet kontrakt med 18-årige Noah Kretzschmar, der kommer til fra tigrenes U19-mandskab.
Den unge angriber har skrevet under på en aftale frem til sommeren 2028.
- Noah er en meget talentfuld ung spiller, som vi længe har haft et godt øje til. I Noah får vi en klassisk 9’er med stor styrke og et spændende potentiale.
- Trods sin højde på 1,96 meter besidder han flotte tekniske færdigheder og en kølig afslutningsfod.
- Nu handler det om, at han skal vænne sig til seniorfodbold og blive en del af vores miljø, hvor vi vil give ham redskaberne til at tage de næste skridt i sin udvikling, siger administrerende direktør Jackie Rasmussen til klubbens hjemmeside.
Noah Kretzschmar får trøjenummer 15.

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere
FC Nordsjælland
Betinia Liga
Hillerød



































