








Kristi Himmelfartsdag bød på fuldt program i 2. division. I nedrykningsspillet skulle flere interessante opgør spilles.
På den sjællandske sydkyst mødte Greve - uden sejr i fire kampe - Hillerød, som har hentet ni point i de sidste tre.
Med holdenes aktuelle formkurve i betragning bød første halvleg på en gedigen overraskelse.
Da kampuret havde rundt 20 minutter, havde Greve bragt sig på hele 3-0. Luka Dumic startede med sin straffesparksscoring efter otte minutter.
Efter et kvarters spil var det Kasper Kempels tur til at udbygge føringen til 2-0, inden Filip Bidstrup blot tre minutter senere gjorde det til 3-0.
Udeholdet skulle også komme på tavlen i en begivenhedsrig første halvleg. Nicolai Geertsen reducerede til 3-1, inden Kasper Kempel igen fik sat den i nettet til 4-1, hvilket også var resultatet ved pausetid.
I anden halvleg var dog en helt anden fortælling.
I løbet af de første ti minutter bragte henholdsvis Christopher Jakobsen og Nicolai Geertsen spænding tilbagte i opgøret, og i det 71. minut fra Magnus Klarskov sensationelt udeholdet på omgangshøjde med Greve igen. 4-4.
Udeholdet havde fået blod på tanden og lod sig ikke nøjes. Dybt inde i overtiden stak Hillerød den femte kniv i Greve-defensiven, og nordsjællænderne stjal sejren i syd.
Dermed endte det 4-5 i en målrig affære mellem Greve og Hillerød. Hjemmeholdet er nu under stregen, mens Hillerøds gode stime bærer holdet op på en sjetteplads i rækken.
I bunden af rækken sikrede Nicklas Stockholm tre vitale point til Næsby, da de hjemme besejrede VSK Aarhus med 1-0.
Dermed rykker Næsby fri fra nedrykningsstregen - á point med Greve.


VSK Aarhus
Næsby Boldklub
Greve
CampoBet 2. division
Hillerød























