Hillerød leverede en hæderlig præstation i den første sæson i 2. division efter oprykningen sidste sommer.
Klubben overlevede med seks point ned til nedrykningsstregen, og nu er forberedelserne til den kommende sæson gået i gang.
Sommeropstart betyder som oftest også, at nye spillere dukker op trupperne rundt omkring, og i Hillerød var flere offensive kræfter dukket op til den første træning efter sommerferien.
Klubbens tidligere offensivspiller Mikkel 'Mixe' Andersen var mødt op sammen med Dino Karjasevic fra Allerød FK og Nicolai Wisborg Andersen og Nicklas Skou fra Fredensborg, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Hillerød manglede offensive kræfter i sidste sæson, og derfor må det glæde cheftræner Kasper Jørgensen, at der er offensive kræfter på vej ind.


CampoBet 2. division
Hillerød
























