Brøndby henter Casper 'Dani' Winther i Lyngby og har udstyret ham med en fireårig aftale.
Brøndbys fodbolddirektør, Julius Ohnesorge, sætter ord på tilgangen, som han anser for både at have kvalitet på og uden for banen.
- Casper har været igennem en ekstremt spændende udvikling i Lyngby, hvor han gennem flere sæsoner har spillet en stor rolle og i den seneste sæson for alvor fik vist, hvad han kan, siger fodbolddirektør Julius Ohnesorge.
- Han har både kvalitet på bolden, en stor arbejdsradius og en stærk forståelse for spillet. Samtidig har han vist, at han kan stå for presset og tage ansvar som anfører og central figur i en klub og en trup. Det er vigtige egenskaber i en klub som vores.
- Med Caspers ankomst har vi en midtbane med spillertyper, der komplimenterer hinanden godt og en konkurrencesituation, der kan bidrage til at gøre alle bedre. Præcis som vi gerne vil have det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Casper passer til den måde, vi gerne vil spille fodbold på og kan bidrage med det samme. Samtidig har han en alder, hvor han stadig kan udvikle sig og tage yderligere skridt.
- Det er en kombination, der passer perfekt til det, vi gerne vil, og derfor glæder vi os til at få ham ind i truppen og se ham udvikle sig videre i Brøndby, siger Ohnesorge.
23-årige Winther var anfører i Lyngby og blev kåret som årets profil i 1. division i den forgangne sæson.

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord
Hattrick | Afsnit 10FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.
Læs mere
Brøndby IF
Lyngby Boldklub
3F Superliga


























