


De europæiske ligaer går ind i deres sidste runder i disse uger, og i Frankrig skulle hele sidste runde spilles søndag klokken 21:00.
På forhånd var PSG sikrede titlen, men der var bevægelser i subtoppen, som blev afgørende.
Brest skulle bruge en sejr samt et pointtab til Lille, hvis de ville være sikre på at klare den direkte kvalifikation til Champions League fra Ligue 1's tredjeplads.
Og det var lige præcis, hvad der skete.
Lille spillede 2-2 med Nice på femtepladsen, og da Brest selv vandt med 3-0 ude over Toulouse, var vejen banet for Brests første tur ud i Champions League i klubbens historie.
Lyon sikrede også en tur i Europa League i næste sæson, da man besejrede Strasbourg med 2-1, mens Lens spillede 2-2 mod Montpellier og røg ned på den Conference League-givende syvendeplads.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det vildeste scenarie udspillede sig til gengæld i bunden af rækken.
Lorient skulle bruge en storsejr over allerede nedrykkede Clermont Foot, mens PSG skulle besejre Metz med så mange mål som muligt.
I alt skulle der udlignes syv mål, og det lykkedes for Lorient, som vandt 5-0 og Metz der tabte 0-2.
Dermed skulle der en masse såkaldte tiebreakers i spil, for at finde ud af, hvem der tog den direkte nedrykningsplads.
Det ender med at blive Lorient, der tager turen ned i Ligue 2, da holdet har indkasseret flest udebanemål i direkte opgør mod Metz.
Lorient besejrede Metz med 2-1 på udebane i februar, mens Metz besejrede Lorient med 3-2 på udebane i november.

Brest
Lille
Lorient
Lyon
Nice
PSG
Toulouse
Metz
Strasbourg
Ligue 1


























