2025-04-17 23:55:35

Historisk norsk triumf: Bodø besejrede Lazio i straffedrama

Bodø/Glimt vandt 3-2 i straffesparkskonkurrence over Lazio og blev det første norske hold nogensinde i en Europa League-semifinale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 33. runde

FT

GEN

0 - 2

LAZ

Kasper Høgh stod torsdag klar som anfører i Rom, da Bodø/Glimt mødte Lazio i Europa Leagues kvartfinale.

Lazio, der havde Gustav Isaksen med fra start, jagtede mål fra start, da de kom ind til kampen nede med to mål efter det første opgør i det nordlige Norge.

Italienerne kom godt fra land, da Gustav Isaksen brillerede med et højt pres efter 21 minutter.

Den danske landsholdsspiller vandt bolden langt fremme, hvorefter han sendte den ind til Taty Castellanos, der sparkede kuglen i nettet og gjorde det til 1-0.

I minutterne efter lugtede Lazio blod, og de pressede mange mand frem, men der kom ikke flere mål inden pausen.

I anden halvleg var det fortsat Lazio, som i den grad dominerede.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Historisk norsk triumf: Bodø besejrede Lazio i straffedrama
Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

Det var ad flere gange ved at give pote, men bolden ville bare ikke ind, mens Isaksen viste sig flot frem.

I tillægstiden var Bodø/Glimt millimeter fra at lukke opgøret, da de blot skulle skyde bolden i mål lige foran kassen, men de missede, og i stedet løb Lazio op og fik et hjørnespark.

Og her viste italienerne klassen.

Efter lidt turmult endte bolden hos Tijjani Noslin, som resolut gjorde det til samlet 2-2, hvorfor kampen skulle i forlænget spilletid.

Blev afgjort fra pletten
Både Kasper Høgh og Gustav Isaksen blev pillet ud i anden halvleg, så den forlængede spilletid var i første omgang uden danskere på banen.

Matteo Guendouzi fandt efter 99 minutters spil indskiftede Boulaye Dia, der stødte bolden over stregen til 3-0 og samlet 3-2.

Den 21-årige dansker Jeppe Kjær blev skiftet ind i pausen af den forlængede spilletid.

Bodø/Glimt gav dog ikke op. Efter 109 minutter steg Andreas Helmersen til vejrs og pandede et indlæg i mål til 1-3. 

Målscoreren fik efterfølgende sit andet gule kort og blev dermed sendt i bad før tid.

Den norske klub holdt dog stand, og dramaet skulle afgøres fra pletten efter at holdene samlet havde spillet 3-3 på 180 minutters fodbold.

I straffesparkskonkurrencen vandt Bodø/Glimt 3-2. Loum Tchaouna, Tijani Noslin og Valentin Castellanos brændte for Lazio.

Bodø/Glimt er det første norske hold nogensinde i Europa League-semifinalen, hvor Tottenham venter. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 33. runde

FT

GEN

0 - 2

LAZ

Annonce

68 kommentarer

Se kommentarer
Annonce