Sydbank Pokalen -Hjulmand: Det bliver svært mod Vejgaard
2017-09-25 14:47:06
Foto: Getty Images

Hjulmand: Det bliver svært mod Vejgaard

FC Nordsjælland-cheftræner Kasper Hjulmand tror, det bliver svært, når klubben skal op imod Danmarksserie-klubben Vejgaard i DBU Pokalens tredje runde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Nordsjælland skal onsdag aften forsøge at spille sig videre til DBU Pokalens fjerde runde, når klubben på udebane møder Vejgaard, som gør sig i Danmarksserien.

Og det er en kamp, som man i Farum glæder sig til, fortæller cheftræner Kasper Hjulmand.

- Pokalfodbold har sit helt eget liv, og hver kamp har sin egen historie. Jeg synes, det er godt for dansk fodbold, at Superliga-klubberne kommer ud i landet og spiller den slags kampe. Vi glæder os i hvert fald velvidende, at alt kan ske i pokalfodbold, så vi tager kampen meget seriøst, siger Hjulmand til fcn.dk.

- Pokalen har altid betydet meget for den her klub. Det var sejrene i pokalfinalerne i 2010 og 2011, der var med til at sætte retningen for FC Nordsjælland. Det er altid svært mod hold, som man på papiret skal slå, og det bliver det også for os i Vejgaard.

- Vi er lige nu i gang med at samle al den information, vi kan om Vejgaards hold, og så prøver jeg naturligvis at stille det hold, der kan bringe os videre i turneringen. 

- Der kommer også spillere med, der har fortjent mere spilletid, end de har fået i Superligaen hidtil i denne sæson, hvor vi ikke har skiftet så meget. Mange har ventet på chancen og arbejdet hårdt for den, og vi stiller et slagkraftigt hold, for vi prioriterer som sagt pokalen meget højt, siger Hjulmand.

Hvis FC Nordsjælland slår Vejgaard, skal klubben op mod Hobro IK i fjerde runde.

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce