Kasper Hjulmand er cheftræner for Leverkusen, men det kunne godt være endt anderledes.
Den tidligere danske landstræner røber nemlig nu, at han havde stor interesse efter perioden i DBU, men han besluttede sig for ikke at tage stilling til nogle tilbud i noget tid.
- Jeg gav mig selv en pause og en karantæne på tre-fire måneder, hvor jeg ikke måtte træffe beslutninger om, hvad jeg skulle lave, og det var megasvært, fortæller Hjulmand til Viaplay Sport News.
Det var ikke hvilke som helst tilbud, der angiveligt landede på Hjulmands bord i den periode, hvor han undlod at beslutte sig for noget.
- Store ligaer, top ti-nationer i verden, landshold, men også klubber i nogle af de store ligaer. Det var sådan noget, jeg fik.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hjulmand er dog glad for, at han lod tiden arbejde for sig, for han mener, det er vigtigt at tage sig god tid, når man overvejer, hvilket kommende skridt der er det rette.
- Jeg har aldrig ment, jeg var den rigtige at sætte ind i en sæson, hvor man skulle redde et eller andet. Jeg synes, mange træffer forkerte beslutninger i forhold til at få ansat trænere og rekrutteret i det hele taget i den her verden.
Som bekendt endte det med, at Kasper Hjulmand i starten af september blev præsenteret som ny cheftræner hos Leverkusen.
Her har han fået en god start, lyder det fra den tyske reporter Philip Arens, som Bold for nyligt tog en snak med. Find historien her.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Bayer Leverkusen
Bundesliga






































