Sporting-profilen Morten Hjulmand er flere gange blevet rygtet til Premier League.
Når det sker, bliver det ofte bragt op på sociale medier, at danskeren for længe siden fik lavet en Arsenal-tatovering, men det tænker hovedpersonen ikke ret meget over.
Til Viaplay fortæller Hjulmand, at man efter at have været en del af en professionel verden i flere år har mistet den barndomskærlighed.
- Jeg vidste slet ikke, at det bliver bragt i spil. Det var noget, jeg fik gjort for over ti år siden, og det er noget, der heller ikke er der mere, så jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til det, siger Hjulmand uden at specificere, om det er tatoveringen, der ikke er der længere, eller forholdet til Arsenal.
Han vil ikke som sådan kalde det en drøm at komme til Premier League.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har altid tiltalt mig meget at se og følge Premier League. Jeg ikke, om det er en drøm for mig at spille der. Det afhænger af, hvilken klub jeg skal repræsentere.
- Der er ekstremt mange faktorer, der skal gå op for mig som person, før jeg kan tilvælge en klub, siger Morten Hjulmand.
Se hele interviewet i videoen til artiklen her.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Arsenal
Sporting CP
Premier League


































