




Kasper Hjulmand og Bayer Leverkusen fik det sidste grin, da de slog Eintracht Frankfurt 3-1 i lørdagens Bundesliga-opgør.
Hjemmeholdet led sit fjerde nederlag i træk, inden Albert Riera tiltræder som cheftræner i næste uge.
Frankfurt havde dansk islæt med Rasmus Kristensen, der startede kampen, mens Oscar Højlund kom ind i anden halvleg.
Efter kampen roste Hjulmand de to danske spillere, som sammen med Frankfurt befinder sig i en svær resultatmæssig periode.
- Det er to vanvittige gode spillere, og jeg synes 'NK' virkelig er kommet ind i den her klub med stor integritet og har løftet sit spil rigtig godt. Det er klart, at de er i en svær situation lige nu, men alt i alt har 'NK' gjort en kæmpe fremgang i sit spil. Han er en meget vigtig spiller her i Frankfurt, siger Hjulmand til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

Oscar Højlund, indskifter og U21-landsholdsanfører, fik særligt ros for sin mentalitet:
- Jeg kan virkelig, virkelig godt lide Oscar som spiller, klog på bolden og har vel egentlig lidt her på seneste på grund af Frankfurts manglende resultater, men jeg har fulgt med, og jeg synes, han er en meget, meget lovende ung spiller, som har en fremragende mentalitet.
Leverkusen møder St. Pauli i næste Bundesliga-runde.
Se hele interviewet med Leverkusen-chefen øverst i artiklen.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
Bayer Leverkusen
Eintracht Frankfurt
Bundesliga



































