

Kasper Hjulmands tropper var få minutter fra at sikre sig et solidt udgangspunkt mod Arsenal.
Det blev spoleret sent i kampen, hvor den tidligere Bayer Leverkusen-spiller Kai Havertz udlignede for gæsterne og bragte balance i regnskabet.
Kampen endte 1-1 mellem de to mandskaber.
Anfører Robert Andrich var ikke bleg for at gøre opmærksom på sig selv i det første Champions League-opgør mod The Gunners.
Allerede inden for to minutter fik han gult kort, men slap for et andet gult kort få øjeblikke senere for en separat tackling.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var symptomatisk for en kamp, der i første halvleg var præget af nærdueller, tacklinger og hyppige spilstop.
De første 45 minutter var langt fra flydende, med få store målchancer. Arsenal fik et tidligt frispark tæt på mål, som Bukayo Saka sparkede forbi. Ellers havde Gabriel Martinelli det farligste forsøg, da han sendte bolden på overliggeren.
Kontroversiel dommerkendelse
I anden halvleg steg dramaturgien et niveau.
Kun ét minut inde i halvlegen steg anfører Andrich højst og headede hjemmeholdet foran.
Kasper Hjulmands tropper ville dog ikke nøjes med blot én scoring og fortsatte med at presse på. Gæsterne stod passivt og tillod, at Leverkusen tog initiativet i opgøret.
Det fik Mikel Arteta på sidelinjen til at reagere, da Bukayo Saka blev erstattet af Noni Madueke.
Den offensive spiller fik også en nøglerolle i kampens slutfase. Efter 83 minutter blev han fældet i Leverkusens felt, og selvom kontakten var minimal, blev straffesparket fastholdt efter et VAR-tjek.
Her fik Kai Havertz æren for at score mod sin tidligere arbejdsgiver, da han sparkede bolden ind til 1-1.
Om en uge afvikles returopgøret i London, hvor de to mandskaber igen skal kæmpe om en plads i kvartfinalerne i Champions League.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Arsenal
Bayer Leverkusen
Champions League

































