Kasper Hjulmand står over for en af de større opgaver lørdag i Bundesligaen.
Med Leverkusen skal han op mod Bayern München, der fortsat ikke har tabt point i denne sæson.
En svær opgave, siger Hjulmand, men intet er umuligt, slår han fast.
- Vi har en stærk, bred trup. Vi rejser til München for at spille en god kamp og opnå et godt resultat.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De er i øjeblikket det bedste hold i Tyskland og et af de bedste i Europa. De er startet rigtig stærkt i alle turneringer og har utrolig meget kvalitet. Men uslåelige er ingen hold.
- Jeg tror fast på, at det er muligt for os at få noget med. Derfor går vi ind til kampen med mod og selvtillid, siger Hjulmand ifølge klubbens egen hjemmeside.
Leverkusen ligger nummer fem i den bedste tyske række. Bayern fører an med otte sejre i otte kampe.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
Bayer Leverkusen
Bayern München
Bundesliga




























