Hobros Pål Alexander Kirkevold har i dette transfervindue været rygtet særligt til den fynske Superliga-klub OB, men siden har OB hentet den 21-årige angriber Sander Svendsen, og Kirkevold fortæller til Nordjyske, at han heller ikke har hørt yderligere til interessen.
- Jeg har ikke hørt noget til det den seneste tid, men det er heller ikke noget, jeg har opsøgt. Jeg har fuld fokus på sæsonstart i Hobro, siger Kirkevold til Nordjyske og erkender, at OB er en interessant klub.
- Det er en stor dansk klub og også en klub, vi har hørt meget om i Norge, fordi de tidligere har haft nogle gode norske spillere. Det er en interessant klub, men som sagt har jeg ikke haft så meget fokus på det. Kommer der noget, jeg skal tage stilling til, må jeg træffe en beslutning, men det har der ikke været.
28-årige Kirkevold har været i Hobro siden januar 2017, hvor det er blevet til 30 scoringer i Superligaen i 69 kampe.
Det ophold forestiller Kirkevold sagtens kan forlænges, for han insisterer ikke på et skifte væk fra nordjyderne denne sommer.


OB
Hobro
3F Superliga

































