

På et tåget DS Arena tog Hobro en 1-0-sejr i den nordjyske duel mod Vendsyssel FF.
Hobro havde overtaget i det meste af kampen, men det skyldtes især en episode efter 23 minutter.
Her blev en bold sendt i dybden, hvor Hobros Richmond Gyamfi indhentede Vendsyssels Lasse Steffensen i en løbeduel.
Gyamfi nåede næsten helt op på Lasse Steffensen, hvor han gav et puf i ryggen. Steffensen faldt til jorden og tog Gyamfi med.
Det blev takseret til et rødt kort som sidste mand, selvom Vendsyssel-stoppen troede, at der var frispark til ham.
Hobro tog teten efterfølgende og scorede det afgørende mål i det 63. minut. Det var Emil Søgaard Jensen, som var på plads ved bagerste stolpe, hvor en løs bold faldt for fødderne af anføreren.
Med 1-0-sejren ligger Hobro sig op på en foreløbig syvendeplads og kan stadig gøre sig forhåbninger om top-6.
Vendsyssel er placeret som nummer ti.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vendsyssel FF
Hobro
Betinia Liga



































