Mandag havde Hobro besøg af testspillerne Oliver Drost og Teddy Bergqvist, som var med i en reservekamp mod Randers' ditto.
Ingen af de to skal dog forvente, at Hobro tilbyder en kontrakt lige umiddelbart, siger Hobro-træner Peter Sørensen til Nordjyske.
- Oliver Drost har trænet med os et stykke tid, og vi ville gerne se ham og Teddy Bergqvist i kamp. Det var egentlig mest for vores nysgerrigheds skyld, og umiddelbart er der ikke nogen af dem, der får en kontrakt, siger Sørensen til Nordjyske.
Oliver Drost har tidligere spillet for Vejle og Horsens, mens Bergqvist er topscorer for Kristianstad, som spiller i den tredjebedste række i Sverige.


Hobro
3F Superliga































