Den engelske træner Roy Hodgson er den ældste, som nogensinde har stået i spidsen for et hold i Premier League med sine 73 år.
Hodgson har udløb til sommer med Crystal Palace, og han har fortsat ikke besluttet om, hvad fremtiden kommer til at bringe.
- Der er gået lang tid, og jeg har stadig ikke besluttet mig for, hvad min fremtid bør indeholde, men jeg er glad, hvor jeg er ligenu, siger Hodgson til Sky Sports.
- Jeg lever dag for dag, og lader min fremtid klare sig selv, men måske vil det hele blive mere klart, som sæsonen skrider frem, fortæller den rutinerede træner.
Hodgson og Palace er i øjeblikket nummer 13 i Premier League efter 22 kampe.

Crystal Palace


































