


FC Midtjylland fastholdte presset på FC København, da de mandag aften slog AaB 2-0 på hjemmebane.
Efter kampen var Daniel Høegh godt tilfreds med indsatsen. Specielt hæfter han sig ved, at de ikke lukkede mål ind i eget net.
Fra nu af gælder det om at få flere sejre - hvordan det sker er lidt ligegyldigt for forsvarsspilleren.
- Jeg synes, at det var en professionel indsats. Jeg synes, at AaB er et godt hold. De har helt klart nogle mønstre, som de arbejder meget på. Så det havde vi også problemer med i perioder, men jeg synes, vi fik lukket okay ned, og efter vi kom foran 2-0, havde vi godt styr på det.
- Jeg synes, at vi gør mange gode ting. Vi har selvfølgelig kæmpet lidt med det offensivt, og defensivt har vi heller ikke kunne få lukket ordentligt ned. Så sådan en præstation som i dag giver helt sikkert tro på tingene.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Som vi snakkede om, så skal vi have tre point. Det er ligegyldigt, hvordan vi får dem. Vi skal have tre point. Om vi så spiller som Barcelona eller mere kynisk. Det er fuldstændig ligegyldigt. Det er tre point, der tæller.
- Vi spillede som en mellemting i dag. Gode ting på bolden – men også lidt for lange bolde, siger Daniel Høegh til Discovery+ efter kampen.
Høegh og FCM forsætter jagten på FCK næste weekend, hvor de møder Brøndby på udebane.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga



































