Bundesliga -Højlund blev matchvinder i østrigsk topkamp
2022-04-17 18:36:10
Foto: Sturm Graz

Højlund blev matchvinder i østrigsk topkamp

Rasmus Højlund blev dagens mand for Sturm Graz, da han med målet til 2-0 mod Rapid Wien blev matchvinder og spillede sit hold tættere på sølvmedaljerne i den østrigske Bundesliga. Kampen sluttede 2-1 til Sturm Graz.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 27. runde

FT

GRA

2 - 1

RAP

26'
10
Jakob Jantscher
Mål
62'
20
Rasmus Højlund
Mål
90'
21
Ferdy Druijf
Mål

Sturm Graz skulle søndag eftermiddag forsøge at konsolidere den andenplads, som de må tage sig til takke med, da Salzburg er blevet en prik i horisonten i den østrigske Bundesliga.

Sturm Graz, som havde Rasmus Højlund i startopstillingen, skulle op mod Rapid Wien på tredjepladsen, og en sejr over gæsterne ville give danskerklubben et forspring på otte point ned til netop Wien.

Det startede også godt for værtsholdet, da Jakob Jantscher efter 25 minutters spil kunne bringe Sturm Graz på 1-0 efter godt ping-pong sammenspil med David Affengruber, som blev noteret for assisten.

Efter pausen kom der dansk islæt på måltavlen, da Rasmus Højlund kunne konsolidere sit mandskabs føring.

Danskeren modtog bolden og tog den halvvejs igennem feltet, før han kunne lægge den koldt i mål i det lange hjørne.

Det var danskerens sjette scoring i ni kampe, og dermed må den unge dansker siges at være kommet særdeles godt fra land i det østrigske.

I kampens andet tillægsminut fik Ferdy Druijf pyntet på resultatet, da han gjorde det til 1-2, som også blev kampens slutresultat.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 27. runde

FT

GRA

2 - 1

RAP

26'
10
Jakob Jantscher
Mål
62'
20
Rasmus Højlund
Mål
90'
21
Ferdy Druijf
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce